Vi tilbyder kurser, foredrag og uddannelsesforløb indenfor følgende områder:
- Empatiforstyrrelser, herunder autisme, Aspergers syndrom, Tourettes syndrom og andre udviklingsforstyrrelser. Fokus er ikke diagnosekriterier, men hvordan verden opleves for mennesker med empatiforstyrrelser - og hvordan vi bedst møder dem.
- Håndtering af problemskabende adfærd. Temaer er affektteoretisk tænkning og low arousal-pædagogik med henblik på at undgå magtanvendelse. Målet er at give pædagogisk personale en ramme at arbejde ud fra, hvor de kan udvikle egne metoder i tillæg til de metoder, de præsenteres for.
- Værdigrundlag og menneskesyn i omsorgen. Temaer vil være menneskesyn, omsorgsforståelse, magt og forståelse af brugernes problematik, og kan udmunde i såvel et nedskrevet værdigrundlag - som i pædagogiske retningslinier, som kan følges op i supervision på pædagogisk praksis.
- Stress hos mennesker med udviklingsforstyrrelser. Temaer vil være forståelse af stressfaktorer, advarselstegn og kaostegn, hvor deltagerne vil kunne arbejde med egne brugeres stressprofiler.
- Når almindelige opdragelsesmetoder ikke fungerer. For at kunne opdrage børn med udviklingsforstyrrelser bør man dels have viden om barnets vanskeligheder og oplevelse af verden, dels kende til opdragelsesmetoder, som fungerer overfor disse børn. Metoderne tager udgangspunkt i affektteori og low arousal-pædagogik.
Ring eller mail venligst for nærmere oplysninger.